|

|
 |
|
|
| |
Dansk Bioteknologisk Forum
|
 |
|
Lars Haastrup Pedersen, Lektor, Formand for Dansk Bioteknologisk
Forum, Institut for Bioteknologi, Aalborg Universitet, lhp@bio.auc.dk
|
| |
Dansk Bioteknologisk Forum (forkortet DBF) er et netværk
af akademikere, der er engagerede i bioteknologisk forskning,
undervisning og erhvervsvirksomhed i Danmark. Hovedaktiviteten
er afholdelse af en årlig konference om centrale bioteknologiske
emner.
På foranledning af organisationskomiteen for European
Conference on Biotechnology, ECB5 blev Dansk Bioteknologisk Forum
dannet i 1994 med udgangspunkt i ATV’s fermenteringsgruppe. I
dag består DBF af medlemmer fra erhvervsliv, sektorforskning og
universiteter, som arbejder med bioteknologi. Således er der medlemmer
fra de største danske bioteknologi-virksomheder, mens Bioteknologisk
Institut repræsenterer sektorforskningen og universiteterne er
repræsenteret ved DTU og Aalborg Universitet.
DBF’s formål er
-
at udbrede kendskabet til bioteknologi samt oplyse om emner
af interesse for bioteknologi i Danmark
-
at afholde seminarer i Danmark indenfor såvel specifikke
som generelle bioteknologiske emner
-
at arrangere bioteknologiske konferencer med et højt fagligt
niveau, blandt andet med det formål at give speciale- og Ph.D.-studerende
mulighed for at møde forskere fra akademiske forskningsmiljøer
og fra industrien
-
at koordinere danske forbindelser til European Federation
of Biotechnology, herunder i samarbejde med Kemiingeniørgruppen
og Biokemisk Forening at udpege medlemmer til working parties
under EFB.
Konferencer
Siden 1995 har vi hvert år i maj måned afholdt en
bioteknologisk konference, som har haft mellem 120 og 160 deltagere.
Heraf kommer ca. en trediedel fra erhvervslivet, en trediedel
er studerende, mens den sidste trediedel er forskere fra universiteter
og andre offentlige institutioner.
Centrale temaer for konferencerne har været enzymers
struktur og funktion, enzym design og protein engineering, fermentering
og mikrobiel fysiologi samt anvendelse af bioteknologi i førevareproduktion
(se tabel 1). Vi tilstræber et internationalt fagligt niveau med
indlæg af førende danske og udenlandske forskere. Konferencerne
afholdes derfor på engelsk.
|
År
|
Tema
|
|
1995
|
Enzymes - Design and Production
|
|
1996
|
Food BioTechnology
|
|
1997
|
Cell Factory and Enzyme Technology
|
|
1998
|
Frontiers in Food Biotechnology
|
|
1999
|
Progress in Enzyme Technology
|
|
2000
|
Perspectives of Modern Biotechnology
|
|
2001
|
Biotechnology in Food - Opportunities and Limits
|
|
|
|
Tabel 1. Temaoversigt over Dansk Bioteknologisk
Forums konferencer (Danish Biotechnology Conference I-VII).
|
Hver enkelt konference har en vis faglig bredde og
omfatter typisk tre beslægtede emner. Tilsvarende har poster-sessionen
et bredere fagligt sigte, hvilket er med til at sikre Ph.D.- og
specialestuderende lejlighed til at præsentere deres arbejde.
Blandt de indsendte poster-abstracts udvælges et begrænset
antal til en kort mundtlig fremlæggelse af resultaterne. Som et
yderligere incitament til de unge forskere uddeles der to priser
for konferencens bedste postere. Konferencen omfatter endvidere
en mindre kommerciel udstilling af udstyr og patenteringsservice.
Sidste års konference var fokuseret på genteknologi
og dens anvendelse til ændring af planters og mikroorganismers
egenskaber samt medicinske anvendelser. Derfor var det naturligt,
at der i tilknytning hertil var en debat om muligheder og begrænsninger
samt holdningsmæssige og etiske grænser for udnyttelse af moderne
bioteknologi. Som led i de faglige indlæg blev foredragsholderne
bedt om at forholde sig til fordele og risici forbundet med udnyttelsen
af netop den forskning, de selv præsenterede, samt om muligt at
placere forskningsresultaterne i eksponerings-matrix, der illustrerede
i hvilken grad den enkelte forbruger kan komme i direkte kontakt
med et genteknologisk produkt eller en anvendelse af bioteknologi
(se tabel 2).
|
|
Kontakt/eksponering
|
Planter og andre fødevarer
|
Sygdomsbehandling og farmaceutika
|
Industriprocesser og produkter
|
|
Højest
|
GM tomat
|
Genterapi på mennesker (f.eks. behandling for cystisk fibrose)
|
Spildevandsrensning v.hj.a. en GMO
|
|
|
Brød af mel indeholdende GM soja eller majs
|
Ikke-nativt præparat produceret v.hj.a. en GMO (antistoffer
enzymer)
|
Vaskepulver indeholdende enzymer fra en GMO
|
|
|
Sukker fra GM sukkerroe
|
Penicillin fra en non-GMO produceret på GM-næringsmedie
|
Vaskepulver inde-holdende enzymer fra en non-GMO produceret
på GM-næringsmedie
|
|
|
Ost produceret v.hj.a. osteløbe fra en GMO
|
Nativt human protein produceret v.hj.a. GMO (f.eks. insulin
fra gær)
|
Citronsyre til afkalkning produceret v.hj.a. en GMO
|
|
Lavest
|
Læskedrik tilsat glukose-sirup produceret fra stivelse v.hj.a.
amylase fra en GMO
|
Penicillin produceret v.hj.a. en GMO
|
Tekstilfremstilling ved brug af enzymer fra en GMO
|
Tabel 2. Eksponeringsmatrix for bioteknologiske
produkter og metoder. Eksempler på i hvilken udstrækning den enkelte
forbruger kan komme i direkte kontakt med et genteknologisk produkt
eller en anvendelse af bioteknologi. (GM: genetisk modificeret,
GMO: genetisk modificeret organisme).
|
Matricen blev således anvendt som referenceramme under
konferencens faglige sessioner og deltagerne blev opfordret til
at tage stilling til deres egen accept af de angivne eksempler.
Matricen fungerede dermed som et debatoplæg og ikke som en facitliste
eller en autoritativ graduering af GMO-eksponeringen i de nævnte
anvendelser.
Den afsluttende session blev gennemført som en debat
mellem konferencedeltagere og et panel bestående af erhvervsledere,
repræsentanter for NGO og bioetik-forskning Risikovurdering, miljøhensyn,
bæredygtighed og etik centrale var de centrale emner.
Det blev konkluderet, at information og meningsudveksling
samt respekt for andres synspunkter er essentielle elementer i
den debat, der skal skabe grundlaget for en bredere forståelse
af - og en afbalanceret holdning til hvad bioteknologi kan og
skal bidrage til i samfunds-udviklingen. Debatsessionen var en
succes, som vil blive fulgt op på konferencen i år, men med fokus
på anvendelse af bioteknologi i fødevarer samt den kommunikation
og forståelse, der i denne forbindelse er mellem de forskellige
dele af samfundet herunder forbrugerne, politikerne, erhvervslivet
og forskerne. Temaet for dette års konference bliver således Biotechnology
in Food - Opportunities and Limits og kommer til at omfatte
følgende emner:
-
Functional Foods and Probiotics
-
Use of Biotechnology in Conventional Foods
-
Needs and Limits for Food Biotechnology Research
Nærmere oplysninger om dette års konference kan findes
på DBF’s hjemmeside.
Andre aktiviteter og kontakt til andre organisationer
DBF er endvidere repræsenteret i kemiingeniørgruppens
kontaktudvalg for bioteknologi under IDA samt ATV’s bioteknologiske
netværk, der fornylig er oprettet med henblik på at drive et uformelt
netværk for aktører indenfor forskning, industri og undervisning
på det bioteknologiske område med det formål at fremme kommunikation
og samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder,
der beskæftiger sig med bioteknologi, på den ene side og undervisere
i biologi (bioteknologi) i gymnasier og folkeskoler på den anden.
DBF og Biokemisk Forening undersøger i øjeblikket
mulighederne for et tættere samarbejde.
Beskyttelse og patentering af nye opdagelser og etablering
af nye danske virksomheder inden for bioteknologi har også DBF’s
bevågenhed - aktiviteterne har foreløbigt drejet sig afholdelse
af et enkelt orienteringsmøde om patentering.
Ph.D. netværk
DBF vil i de kommende år arrangere en række møder
om analytiske metoder, som anvendes i bioteknologisk forskning
og udvikling. Møderne er først og fremmest henvendt til Ph.D.-studerende
med det formål, at give dem mulighed for at præsentere deres arbejdsområde
og møde andre Ph.D.-studerende, der beskæftiger sig med beslægtede
emner. Andre forskere er imidlertid velkomne til at deltage. Møderne
bliver en form for workshops af halvanden dags varighed og de
vigtigste elementer bliver
-
korte foredrag om deltagernes egne projekter og forsøgsresultater
-
diskussion og idéudveksling om forbedring af metoder
-
diskussion af samarbejde om metodeudvikling og brug af apparatur
-
aftaler om besøg.
I år satser vi på at afholde et møde om spektroskopiske
metoder til analyse biomolekylers struktur og funktion og et om
mikrobiologiske metoder.
Det er meningen, at mødet om spektroskopiske metoder
skal til at omfatte en række metoder herunder Røntgen, NMR, IR,
UV og fluorescens samt en bred vifte af applikationer.
Der bliver foredrag af Professor Konstantin Pervushin,
Laboratoriet for fysisk kemi, ETH, Zürich vedrørende protein NMR,
resonans assignments og TROSY i triple resonans eksperimenter;
samt af Professor Steffen Petersen, Institut for Bioteknologi,
Aalborg Universitet vedrørende fluorescens-spektroskopi til studier
af protein-foldningsprocesser. Mødet finder sted d. 29 - 30 marts
på Carlsberg og nærmere oplysning kan findes på internettet på
adressen http://www.bio.auc.dk/~rw/phdmeeting/info.html
eller ved henvendelse til Reinhard Wimmer, Institut for Bioteknologi,
Aalborg Universitet, e-mail: rw@bio.auc.dk, tlf. 96 35 85 18
Mødet om mikrobiologiske metoder er under planlægning
og vi er stadig åben overfor forslag til emner, der skal tages
op. På nuværende tidspunkt er flg. emner under overvejelse:
-
testmetoder til bestemmelse af antimikrobielle stoffers
aktivitet (hhv. som tilsætninger og gasfasereaktioner)
-
metoder til studier af mikrobiel interaktion
-
studier af miljøforholds betydning for mikrobiel vækst og
metabolisme (temp, vandaktivitet, atmosfære)
-
måling og modellering af mikrobers lagfase, germination,
væskt og metabolisme
-
biofilm og hygiejne
-
probiotiske kulturer
Henvendelser og interessetilkendegivelser bedes rettet
til Per Væggemose Nielsen, Institut for Bioteknologi, DTU tlf
4525 2631 e-mail: pvn@ibt.dtu.dk
Konklusion
Navnlig via vore konferencer er det efterhånden lykkedes for
DBF at etablere et levende fagligt debatforum, som vi vil fastholde
og udbygge i de kommende år bl.a. gennem kontakter til andre organisationer
og de omtalte Ph.D.-netværksmøder.
|
| |
| |
 |
|
|
©Biokemisk
Forening 2001
|