Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark
(FBID) blev dannet i 1987 med det formål at "fremme mulighederne
for bioteknologisk forskning og produktion i Danmark og varetage
virksomhedernes fællesinteresser i denne forbindelse, såvel nationalt
som internationalt".
FBID har især været aktiv på to fronter. Via dialog
med myndigheder har vi påvirket lovgivningen om genteknologisk
forskning, produktion og patenter, såvel i DK som i EU. Vi har
endvidere været aktive i den offentlige debat og foretaget en
del oplysningsvirksomhed. Vi vil fremover i endnu højere grad
tage emner op med særlig relevans for de mindre, nyetablerede
bioteknologiske virksomheder.
Efter at de grundlæggende genteknologiske metoder
blev udviklet i 1973-75 gik der ca. 10 år før de industrielle
anvendelser begyndte at se dagens lys. I Danmark blev de 2 første
produkter fremstillet ved hjælp af moderne bioteknologiske metoder
human væksthormon udtrykt i E. coli (Nordisk Gentofte)
og human insulin udtrykt i S.cerevisiae (Novo Industri)
. Da de industrielle fremstillingsanlæg og produktionsmetoder
skulle godkendes af myndighederne i 1985/86 blev industrien mødt
med tøven og mangel på ekspertise, hvilket i høj grad truede virksomhedernes
konkurrencesituation - dengang som nu var det at komme tidligt
på markedet afgørende for den kommercielle succes af et nyt produkt.
Der opstod derfor et udtalt behov for at kommunikere
med politikere, myndigheder, borgere, presse og andre interessenter
(dengang kaldte man dem dog ikke for stakeholders!). Sideløbende
med debatten med myndighederne så vi en opblomstring af interessen
blandt borgerne. Debatten var ofte meget følelsesladet og præget
af, at forskerne og interesserede borgere ikke altid var på bølgelængde.
Det var ikke usædvanligt, at der blev udtrykt tvivl om de såkaldte
eksperters hensigter eller dømmekraft.
Jeg var f.eks. blandt initiativtagerne til et møde
på en skole i Gentofte, hvor vi ville orientere de lokale beboere
om vore planer vedrørende genteknologisk produktion af væksthormon.
Vi forklarede bl.a. at den anvendte colibakterie var svækket og
ikke kunne klare sig uden for laboratoriet. Dette blev mødt med
nogen skepsis fra en kreds af deltagerne. En professor fra DTU
mente, at den udtalte bekymring var ubegrundet og erklærede, at
han ikke havde noget imod at drikke et glas vand indeholdende
nogle af disse bakterier. Dette synspunkt blev imidlertid straks
imødegået fra en anden deltager, som høstede stort bifald ved
at erklære, at man ikke kunne regne med denne udtalelse, da den
jo kom fra en ekspert!
De første produktionsansøgninger fra Nordisk og Novo
blev behandlet ud fra den gældende miljølov, hvilket efter industriens
opfattelse var hensigtsmæssigt på grund af miljølovens vide rammer.
Myndigheder og politikere mente imidlertid, at der var behov for
en særlov om genteknologi. Dette resulterede i at Danmark fik
verdens første lovkompleks om genteknologisk forskning og produktion
i juni 1986. Denne lovgivning og ikke mindst fortolkningen af
den mindskede ikke behovet for en dialog med ovennævnte stakeholders,
hvilket resulterede i at FBID blev dannet i 1987 med det formål
at "fremme mulighederne for bioteknologisk forskning og produktion
i Danmark og varetage virksomhedernes fællesinteresser i denne
forbindelse, såvel nationalt som internationalt".
Det er interessant at se på navnene af de 12 stiftende
virksomheder - flertallet er forsvundet på grund af fusioner,
akkvisitioner og andre strukturændringer. Eksempler på dette er
Alfred Benzon, De Danske Spritfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker,
Nordisk Droge, Nordisk Gentofte, Novo Industri og De Forenede
Bryggerier. Alene disse strukturændringer giver et fingerpeg om
dynamikken i den Bioteknologiske industri - også i de store etablerede
bioteknologiske virksomheder. De aktuelle medlemmer af FBID kan
findes på vor hjemmeside www.fbid.dk
Vi har i den forløbne periode koncentreret os om virksomheder
med såvel bioteknologisk forskning som produktion. Som jeg skal
vende tilbage til forventer vi at ændre fokus i 2001, således
at også mindre, forskningsbaserede virksomheder kan optages.
I den forløbne årrække har FBID især koncentreret
sig om 2 udadvendte aktiviteter: via vor status som høringsberettiget
i forhold, som vedrører lovgivning og myndigheds-praksis etc.
omkring bioteknologi, forskningspolitik og patentforhold har vi
haft en meget aktiv dialog med myndighederne og påvirket denne
lovgivning såvel i DK som EU.
Den anden vigtige aktivitet har drejet sig om oplysningsvirksomhed
vedr. bioteknologisk forskning, bioetik, GMO-debat etc., hvor
vi har haft en løbende dialog med pressen, NGO’er, politikere,
myndigheder etc., samt udsendt en række publikationer og deltaget
i en række høringer. I 1999 afholdte vi konferencen "25 år med
genteknologi", hvor en livlig debat om genteknologi, bioetik mm.
afsluttede med, at deltagerne kunne smage på genteknologiske produkter
- herunder yoghurt baseret på GMO starterkultur.
Det var også på denne kongres, at miljøminister Svend
Auken udtrykte håb om, at genteknologi og økologisk landbrug forhåbentlig
i fremtiden kan forenes og også fremhævede, at det eneste positive
og konstruktive afsnit man finder i Rio-konventionen er afsnittet
om bioteknologi.
Blandt vore vigtigste konkrete resultater kan nævnes
påvirkning af lovgivningen omkring bioteknologisk produktion,
herunder den såkaldte "call in", som sikrer at godkendelser af
bioteknologisk produktion vurderes centralt, ubureaukratisk og
konsistent. Det lykkedes i 11te time FBID at få afværget, at fremtidige
genteknologiske produktionsgodkendelser skal sendes til afgørelse
i lokale amter og kommuner med deraf følgende risiko for lokalpolitik,
bureaukrati og ikke-kompetente afgørelser.
Herudover har vi arbejdet på forenkling af regelsæt,
bekendtgørelser og praksis, lempeligere beskatning af gæsteforskere
samt påvirkning af EU patent direktivet.
Blandt foreningens medlemmer finder vi i dag ikke
blot de store, etablerede Biotek firmaer i DK, som startede foreningen,
men også mindre, yngre virksomheder som M&E og Unizyme.
Vi står imidlertid nu i begyndelsen af en ny æra i
det bioteknologiske miljø i Danmark, hvor vi ser en meget positiv
udvikling omkring etablering af mange nye bioteknologisk virksomheder.
Vi har set at etablerede virksomheder spinder nye bioteknologiske
virksomheder af, som f.eks. Carlsberg/Combio og Novo Nordisk/
BioImage og Novo Nordisk/Leukotech. Vi har set at nye biotek virksomheder
også begynder at spinde virksomheder af for at få nye anvendelser
af teknologien, som f.eks. Exiqon/Cureon og Neurosearch/NsGene.
Vi har oplevet at amerikanske biotekvirksomheder etablerer brohoveder
eller nye selskaber i Danmark, som f.eks. Medarex/Genmab. Vi har
oplevet forskere fra etablerede virksomheder danne deres eget
uafhængige firma som Profound (senere købt af Maxygen). Novozymes
er fissioneret fra Novo Nordisk, hvorimod Genencor er delvis overtaget
af Danisco efter købet af Cultor.
Sidst, men ikke mindst har vi set en række virksomheder
udspringe af universitetsforskningen fra M&E til det nyetablerede
7TM.
Biotech venture miljøet er udviklet væsentligt de
senere år, med stærkt forbedrede muligheder for fremskaffelse
af risikovillig kapital, hvor vækstfondlån historisk set har haft
stor betydning, men hvor "intelligente" penge fra danske fonde
efterhånden har fået stigende betydning, ikke mindst Bankinvest
og nyligt Novo A/S som en ny vigtig spiller.
På KVX index’et er optaget 4 bioteknologiske spillere:
M&E, Neurosearch, Bavarian Nordic og Genmab. Børsintroduktionen
har været succesrig ud fra den betragtning, at det ikke var svært
at finde risikovillige investorer - til gengæld har kurserne været
noget nervøse!
Disse virksomheder vil have nye ønsker til politikere
og myndigheder og andre behov end de store og etablerede sværvægtere.
Vi har erfaret at FBID har stor indflydelse på trods
af, at vi har ønsket at køre FBID som en "low budget" forening
uden fast sekretariat og uden mulighed for at lave stor reklame
for os selv. Vore resultater er opnået via høringsberettigelse,
vor gode dialog med politikere, presse og myndigheder og vore
medlemmers betydning for det danske samfund. I bestyrelsen er
vi blevet enige om, at vi gerne ser en række af de nye bioteknologiske
forskningsbaserede virksomheder som medlemmer samtidig med, at
vi forstærker vor fokus på de problemstillinger, som måtte være
af særlig interesse for disse. Her kunne man f.eks. nævne
