|
"Den grønne revolution finder guld" lød overskriften
på en artikel i Science sidste år, som fortalte om fremstilling
af gensplejsede ris som producerer provitamin A (b-caroten). Riskornene
er farvet gule af b-caroten. Med støtte af Rockefeller Foundation,
Det Schweiziske Føderale Institut for Teknologi og EU’s bioteknologiske
forskningsprogram har forskere indført gener for tre enzymer, der
omdanner et forstadium af caroten i ris til b-caroten. Endnu er
projektet på forsøgsstadiet, men beregninger viser at de gensplejsede
planter kan producere provitamin A nok til at dække det daglige
behov med en portion ris. Overskud af b-caroten i kosten har ingen
skadelige virkninger i modsætning til overskud af vitamin A. Omkring
halvdelen af jordens befolkning spiser ris og er afhængig af den
som deres daglige føde, men ris er fattig på vitaminer. I Sydøstasien
lider 70% af børn under 5 år af vitamin A mangel, som fører til
synsforstyrrelser og øget følsomhed for sygdomme. Derfor er fremstilling
af gensplejsede planter med bedre egenskaber og større næringsværdi
et vigtigt fremskridt i ernæringen af jordens befolkning som når
7 milliarder i 2013.
Gensplejsede planter er et af de mange eksempler på
anvendelsen af bioteknologi som vil ændre og forbedre vore levevilkår
i de kommende årtier. Nye lægemidler, individuel medicinsk behandling,
genetisk testning, sundere fødevarer, bæredygtig udvikling, mad
til hele jordens befolkning, forbedret industriel produktion, renere
miljø og bevarelse af truede dyrearter er eksempler på det bedste
som bioteknologien har at tilbyde en verden hvor halvdelen af menneskeheden
lider af sult, fejlernæring og sygdomme.
Udviklingen startede for 30 år siden med opdagelsen
af restriktionsenzymer som skærer DNA på bestemte steder og gensplejsningen
af DNA der var sammensat af forskellige stykker DNA. I 1975 udarbejdede
forskere på den legendariske Asilomar konference forslag til retningslinier
for arbejdet med DNA som blev grundlaget for de officielle regler
fra National Institutes of Health i USA. De enorme muligheder i
den nye teknologi blev hurtigt erkendt og i 1980 blev det første
gensplejsede lægemiddel insulin anvendt til behandling af sukkersyge
hos mennesker. Herefter fulgte anvendelse af genteknologi til fremstilling
af andre lægemidler, opdagelse af sygdomsgener, påvisning af arveanlæg
i fosteret og DNA fingeraftryk til identifikation i retssager. Udviklingen
kulminerer i disse år med det humane genomprojekt og opklaringen
af hele den menneskelige arvemasse.
Det er værd at minde om at indførelsen af den genteknologiske
produktionsform i industrien i 1980’erne gav anledning til debat
i Danmark og andre lande om sikkerheden og risikoen ved udslip af
gensplejsede bakterier i omgivelserne. Med grundlag i Asilomar konferencens
anbefalinger anvendtes bakterier og overføringsvektorer som var
så svage at de ikke kunne overleve og fungere uden for laboratoriet.
Mange talte dog for at indføre et moratorium for genteknologisk
forskning og standse industriel produktion indtil mulige skader
på miljøet og langtidsvirkninger af gensplejsning var belyst. Myndighederne
indførte derfor strenge kontrolkrav som hæmmede den genteknologiske
forskning i de første år. Reglerne blev senere lempede efterhånden
som forskere og producenter indhøstede erfaringer. I dag foregår
arbejdet med genteknologi efter internationale retningslinier som
på den ene side sikrer både forskere, arbejder og forbrugere imod
utilsigtede skader, på den anden side giver realistiske arbejdsforhold.
I løbet af de sidste 15 år har anvendelsen af bioteknologi
til fremstilling af lægemidler, medicinsk diagnostik og tekniske
produkter (enzymer, farvestoffer, kemiske stoffer) vundet almen
accept hos folk i Europa og USA. Derimod er der stadig skepsis overfor
gensplejsede afgrøder og fødevarer. I 1996-1997 gennemførtes en
undersøgelse af den offentlige holdning til fem områder med anvendelse
af bioteknologi i Europa og USA: genteknologiske lægemidler, genetisk
testning, gensplejsede afgrøder, genmodificerede fødevarer og xenotransplantation
dvs. transgene dyr til human transplantation. Undersøgelsen blev
udført ved at interviewe et repræsentativt udsnit af befolkningen
i de 15 medlemslande i den Europæiske Union samt Schweiz og Norge
og efterfølgende i USA (ca. 1000 personer per land). Anvendelse
af bioteknologisk fremstillede lægemidler og genetisk testning støttes
af et overvældende flertal i både Europa og USA. I modsætning hertil
er 1/3 af Europæere og Amerikanere imod xenotransplantation. Endelig
er et flertal af den Europæiske befolkning imod anvendelse af bioteknologi
til produktion af fødevarer og mange Europæere er skeptiske overfor
genmodificerede afgrøder. I USA er gruppen af modstandere af genmodificerede
afgrøder og fødevarer væsentligt mindre.
Hvad er årsagen til forskellen i holdningen til genmodificerede
fødevarer og afgrøder mellem Europa og USA? Den første årsag er
nyhedsmediernes indflydelse. Det er sandsynligt at den større omtale
i aviser og TV har ført til mere negative holdninger i offentligheden
i Europa sammenlignet med USA. Derimod var indholdet af mediernes
dækning af bioteknologi ikke forskelligt i Europa og USA. Den anden
årsag er tilliden til de officielle retningslinier for anvendelsen
af bioteknologi. I USA blev de fleste vigtige regler indført efter
en relativt kort offentlig debat i slutningen af 1980’erne. Da myndighederne
i USA ikke anså bioteknologien for at udgøre en speciel risiko anvendte
de eksisterende love for fysiske risici ved nye produkter til at
regulere anvendelsen af gensplejsning. I Europa, derimod, har en
forholdsvis langtrukken offentlig debat endnu ikke ført til en levedygtig
international enighed om reglerne. De Europæiske myndigheder betragtede
gensplejsning som en ny teknologi der kræver et sæt nye regler for
både kendte og ukendte risici, herunder påvirkninger af miljøet.
Den tredje årsag er betydningen af befolkningens viden for den offentlige
meningsdannelse. Undersøgelsen testede to typer af viden om biologi
og genetik, dels deltagernes videnskabelige viden gennem "lærebogs"-spørgsmål,
dels deltagernes holdning til bioteknologi gennem truende beskrivelser
af følgerne af gensplejsning. Europæerne havde på den ene side større
viden om bioteknologi end Amerikanerne, men på den anden side større
frygt for konsekvenserne, hvilket kan bidrage til forståelsen af
folks mere positive holdning til bioteknologi i USA. Modstanden
mod genmodificerede fødevarer i Europa i sammenligning med USA skyldes
således forskelle i pressens omtale, myndighedernes regulering og
befolkningens viden og frygt.
I Danmark var forskere både på universiteter og i virksomheder
tidligt i gang med anvendelsen af gensplejsning i grundforskning
og produktudvikling. Pionerer indenfor den biokemiske forskning
omtalt i BioZoom’s historiske serie om store danske biokemikere
i det 20. Århundrede deltog i udviklingen af det videnskabelige
grundlag for bioteknologien. Medicinalindustrien (bl.a. Novo Nordisk)
indførte bioteknologi i produktionen af lægemidler og var blandt
de første til at markedsføre gensplejset insulin og væksthormon.
Fødevareindustrien (bl.a. Chr. Hansen og Danisco) indførte gensplejsede
enzymer i osteproduktion og sukkerfremstilling. Efter denne lovende
start forsatte virksomhederne med udvikling af gensplejsede planter.
Herhjemme har bl.a. Danisco udviklet en kartoffel hvor stivelsesnedbrydningen
er blokeret så der ikke dannes sukker under lagringen og fremstillet
glyfosat (Roundup) tolerante sukkerroer så herbicid forbruget kan
formindskes. Dyrkningen af disse planter med nyttige egenskaber
er imidlertid stoppet af Europas selvvalgte tænkepause under det
treårige moratorium for anvendelse af bioteknologi i landbruget.
Moratoriet blev indført af politikerne for at imødekomme den stærke
folkelige skepsis og give tid til en debat om hvad vi kan og vil
med bioteknologien. Desværre har miljøorganisationer og aktionsgrupper
været toneangivende i medierne og styrket befolkningens frygt for
følgerne af anvendelsen af gensplejsede afgrøder og fødevarer. Forskere
og industriledere har ikke haft held med at overbevise om bioteknologiens
store muligheder for bedre sygdomsbekæmpelse og øget fødevareproduktion.
Danskernes særegne skepsis overfor eksperter har modvirket en saglig
debat og bred oplysning og ført til at dansk forskning nu er tilskuer
til udviklingen indenfor bioteknologi. Politikere i andre europæiske
lande først og fremmest England, Tyskland og Sverige har erkendt
de store muligheder i den nye teknologi, men er også klar over den
folkelige modstand og har indset at bioteknologien ikke kan indføres
uden folkelig opbakning. Derfor har ledende europæiske politikere
engageret sig personligt i spørgsmålet om bioteknologi i et forsøg
på at fjerne den skæbnesvangre folkelige modstand. Nu kalder vi
på de danske ministre og politikere som må gå aktivt og konstruktivt
ind i debatten og sikre at Danmark fra at være et foregangsland
indenfor bioteknologi ikke udvikles til et andenrangsland.
|
