|
Aftale om principper for forskningen – indgået 24. maj 2000
af 9 partier i Folketinget
Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Dansk Folkeparti, CentrumDemokraterne, Det Radikale
Venstre, Kristeligt Folkeparti og Frihed 2000 er enige om følgende
aftale om principper for forskningsområdet. Initiativerne forudsættes
udmøntet i de kommende fire år. Budgetterne vil indgå i den samlede
prioritering ved udarbejdelsen af og forhandlingerne om finansloven.
Der er således ikke med denne aftales indgåelse truffet beslutning
om forskningsbudgetternes størrelse og indbyrdes prioritering.
1. Formål
Forskning og opbygning af stærke forskningsmiljøer er en langsigtet
proces, som stiller krav om kontinuitet i de forskningspolitiske
prioriteringer og stabile økonomiske rammer - herunder stabilitet
i midlerne til den basale forskning – med henblik på at fastholde
Danmarks placering i forhold til de lande, vi konkurrerer med, og
som vi normalt sammenligner os med.
En stærk national forskning med moderne, dynamiske forsknings-
og uddannelsesinstitutioner er afgørende for at omstille det danske
samfund til den nye vidensbaserede økonomi. Samspillet mellem den
offentlige og private forskning skal medvirke til at sikre innovation
og konkurrenceevne, og universiteternes forskning skal bidrage til
at sikre aktualitet og kvalitet i uddannelserne.
Ikke mindst via store satsninger som forskeruddannelsesreformen,
universiteter i vækst, finanslovens årlige forskningspakker og den
nye stillingsstruktur for universiteterne er det gennem det seneste
tiår lykkedes at opbygge nye styrkepositioner og fastholde væsentlige
dele af dansk forskning på et højt internationalt niveau. For at
høste udbyttet af denne samfundsmæssige investering er det afgørende
at fastholde en positiv udvikling i den offentlige forskning og
ikke at rive ned, hvad der er bygget op.
En politisk aftale på forskningsområdet skal derfor medvirke til,
at de samlede danske forskningsressourcer udnyttes optimalt, herunder
at der sikres stabile rammer for forskningen.
Aftalen skal fremme kvalitet og dynamik i den offentlige forskning
ved at stadfæste princippet om en fri og åben konkurrence om forskningsmidlerne.
Endvidere skal aftalen modvirke detailstyring af forsknings-finansieringen
og nedbringe antallet af "cigarkasser" gennem en forenkling
af finansieringssystemet. Samtidig må den ikke rykke ved forholdet
mellem forsknings- og undervisningsaktiviteter på universiteterne.
Målene skal nås gennem en særlig indsats på tre områder:
- Rekruttering – fødekæden til den offentlige og private
forskning skal sikres via forskeruddannelserne, og generationsskiftet
på universiteterne skal lettes gennem nye stillinger til yngre
forskere. Der afsættes midler til ph.d.-uddannelser, forskerskoler
og nye stillinger til rekruttering af yngre forskere.
- Fornyelse – grænsebrydende forskning skal stimuleres
gennem samarbejde på tværs af institutioner, faggrænser og erhverv,
og intern omstilling på universiteterne skal fremmes via nye økonomiske
incitamentstrukturer. Grundforskningen skal tilgodeses gennem
omlægning af programfinansieringen i form af mere langsigtede
satsninger og fokus på større tværgående forsker-grupper. Endvidere
etableres der en særlig udviklings- og ledelses-pulje i tilknytning
til universiteternes målopfyldelse og evne til omstilling.
- Kontinuitet – universiteterne og de statslige forskningsråd
skal sikres stabile økonomiske rammer. Programfinansieret forskning
skal ikke pr. automatik videreføres ved bevillingsperiodens udløb.
Men der skal skabes bedre mulighed for, at højt prioriteret kvalitetsforskning,
finansieret via tidsbegrænsede bevillinger, kan indlejres permanent
på institutionerne, og forskningsrådenes dynamofunktion skal sikres.
Der afsættes midler til etablering af en særlig indlejringspulje,
og der afsættes midler til fortsat sikring af forskningsrådenes
frie fondsfunktion.
2. Rekruttering
Der er enighed om, at fødekæden til den offentlige og private
forskning skal sikres via et løft til forskeruddannelserne, og at
generationsskiftet på universiteterne skal lettes gennem nye rekrutteringsstillinger
for yngre forskere.
2.1. Midler til ph.d.-uddannelse og forskerskoler
Den foreliggende evaluering af forskeruddannelsen taler dels
for en forøgelse i antallet af ph.d.-studerende, dels for
en højnelse af det faglige niveau og vejledningen i uddannelsen.
Det skal sikres, at der følges op på evalueringen, og at forskeruddannelsen
fortsat vil være fleksibelt reguleret med respekt for de forskellige
fagområders særlige forudsætninger og behov.
Der er enighed om, at en forøgelse i antallet af ph.d.-studerende
ikke må ske på bekostning af universiteternes faste videnskabelige
stab.
Samtidig bør det tilstræbes at orientere udbuddet af ph.d.-uddannelser
mere i forhold til de forskellige funktioner og arbejdsmarkeder,
som uddannelserne retter sig imod, dvs. både det offentlige, halvoffentlige
og private arbejdsmarked.
Med afsæt i Forskerakademiets (nu Forskeruddannelsesrådet) markeds-analyse,
"Ph.d.-uddannelse. Udbud og efterspørgsel 1998-2006", afsættes der
midler til en forøgelse af forskeruddannelseskapaciteten, herunder
midler til:
- Forskeruddannelsesrådet
- Erhvervsforskeruddannelsen
En fortsat kvalitetsudvikling i erhvervsforskeruddannelsen skal
indfries gennem en god balance mellem konkurrence og forskningsfaglige
kriterier og ønsket om en større erhvervsmæssig udbredelse af ordningen.
En højnelse af det faglige niveau i forskeruddannelserne kan nås
ved at styrke samarbejdet på tværs af uddannelsesmiljøerne eller
ved at koncentrere uddannelsen på færre enheder.
Der er enighed om, at en højnelse af niveauet i forskeruddannelsen
skal opnås via et tæt samarbejde på tværs af de miljøer, der uddanner
ph.d.’ere, blandt andet som forskerskoler og netværksdannelser.
Herved kan man til fælles gavn få udnyttet de ressourcer og faglige
styrker, som hvert miljø er i besiddelse af.
En koncentration af forskeruddannelsen på færre enheder ville indebære
en risiko for opdeling i A- og B-universiteter eller professionsorienterede
over for forskningsorienterede universiteter.
Forskerskoler skal ikke forstås som "skoler" i fysisk
eller videnskabelig forstand, men betegner en række faglige udbud
og kurser samt et mere sammenhængende netværksmiljø for beslægtede
ph.d.-studerende på en institution, et fakultet eller et center
eller på tværs af flere institutioner. Fordelene for de ph.d.-studerende
er både faglige - gensidig inspiration og flere og bredere fagudbud
- og sociale. Forskerskolers konkrete organisering og netværksdannelse
kan blandt andet variere efter fagområde. De fremtidige forskerskoler
skal endvidere understøtte de sidste 10 års tendens med øget internationalisering,
hvor danske og udenlandske studerende mødes. Herved kan også udenlandske
eksperter tiltrækkes som gæstelærere og vejledere.
2.2. Nye stillinger til yngre forskere
Med aftalen om universiteternes nye stillingsstruktur er der
tilvejebragt de formelle rammer for at lette generationsskiftet
på universiteterne i form af bedre karriereveje for yngre forskere.
For at udnytte de nye muligheder oprettes der et øget antal rekrutteringsstillinger
for unge talentfulde forskere.
For samtidig at sikre det højst mulige kvalitetsniveau er der
enighed om, at et øget antal rekrutteringsstillinger bør udbydes
i fri og åben konkurrence byggende på forskningsfaglige kriterier.
En satsning på denne type stillinger vil i princippet kunne tilrettelægges
på forskellige måder, så der samtidig tilgodeses særlige fagområder
eller videnopbygning på tværs af institutioner og fag. For eksempel
har THOR- og FREJA-programmerne fokuseret på hhv. teknologisk fornyelse
og kvindelige forskere. Det seneste rekrutteringsprogram, "Forskningens
konkurrenceevne", retter sig bredt mod forskning på spydspidsområder.
Der er enighed om, at fremtidige rekrutteringsprogrammer
i højere grad
- skal målrettes mod fagområder med særlige problemer og behov
– herunder for eksempel dele af det teknisk-naturvidenskabelige
område, der har høj forskningsmæssig kvalitet, og som er en vigtig
forudsætning for opbygningen af en stærk vidensbaseret økonomi
- skal tilgodese ønsket om at opretholde en høj grad af mobilitet
på tværs af institutioner og sektorer.
I forlængelse af en særlig programsatsning for yngre forskere vil
der også blive etableret nye ph.d.-stipendier og rekrutteringsstillinger
gennem den øvrige programforskning – herunder via etablering af
større tværgående forskergrupper.
2.3. Sammenhæng mellem forskning og uddannelse
Der er i år blevet aftalt en forenklet, fleksibel stillingsstruktur
på universiteterne. Endvidere er det nu fastslået som en hovedregel,
at alle universitetslærere både skal forske og undervise. Strukturen
opstiller ikke længere en række supplerende forskningskategorier,
hvor de ansatte kun skal forske - ligesom der ved ansættelse af
nye lærere skal ske en ligelig vægtning af forsknings- og undervisningskvalifikationer.
Derved er der skabt bedre rammer for, at universiteternes særkende
- den forskningsbaserede uddannelse - bliver styrket.
Der er enighed om, at aftalen på forskningsområdet ligeledes
skal sikre, at nye forskningsinitiativer og -strukturer også vil
skulle bidrage positivt og væsentligt til universiteternes uddannelsesaktiviteter.
Forskning og uddannelse hænger nøje sammen, og uddannelsen af velkvalificerede
kandidater tjener især to afgørende formål.
For det første vil de kandidater, der ansættes på det private eller
det offentlige arbejdsmarked, fungere som de vigtigste kanaler i
en generel vidensformidling. Det samme gælder praktisk anvendelse
af ny forskning fra universitets-verdenen til samfundet.
For det andet er produktionen af fremtidige kandidater på højt
videnskabeligt niveau en nødvendig betingelse for at sikre tilstrækkeligt
med velkvalificerede ansøgere til såvel forskeruddannelsen, rekrutteringsstillinger
som det almene generationsskifte.
Der er derfor enighed om, at aftalen ikke må rykke ved forholdet
mellem forsknings- og undervisningsaktiviteter på universiteterne,
men tværtimod skal sikre sammenhængen mellem forskning og uddannelse
med henblik på at sikre produktiviteten og kvaliteten i uddannelserne.
3. Fornyelse
Der er enighed om, atgrænsebrydende forskning skal stimuleres
gennem samarbejde på tværs af institutioner, faggrænser og erhverv,
og at intern omstilling på universiteterne skal fremmes via nye
økonomiske incitamenter.
3.1. Større tværgående forskergrupper
Der er enighed om at forenkle forskningsfinansieringen.
Princippet med årlige forskningspakker sammensat af snævre småprogrammer
skal derfor afløses af større, mere sammenhængende satsninger, der
kan stimulere konkurrence og kvalitetssikring.
Med konceptet om "Større tværgående forskergrupper" er der enighed
om at sikre en mere overordnet mål- og rammestyring for forskningsområdet
generelt.
Midlerne til større tværgående forskergrupper udbydes inden for
bredt definerede områder, hvor der er behov for ny forskningsbaseret
viden for at sikre en helhedsorienteret og fremsynet løsning på
komplekse temaer og problemer.
Konceptet med større tværgående forskergrupper bygger på en klar
arbejdsdeling mellem det politiske system og forskningssystemet:
Formulering af de overordnede samfundsmæssige indsatsområder er
en politisk opgave, der vil foregå i dialog med forskningssystemet
og med forskningens "brugere". Derimod skal det overlades til de
fagkyndige dels at definere det faglige indhold i forskningsområderne,
dels at fordele de afsatte midler til kompetente forskningsmiljøer
ud fra forskningsfaglige kriterier.
De større tværgående forskergrupper skal i videst muligt omfang
sammensættes således, at forskningsmiljøer fra forskellige fagtraditioner
samarbejder og i fællesskab bidrager til at belyse samme problemkompleks.
Samtidig skal der sikres en kobling til de videregående forskningsbaserede
uddannelser på de relevante universiteter. Et af målene med etablering
af de større tværgående forskergrupper er at styrke det offentlige
og private samspil, herunder bidrage til en fælles kompetenceopbygning
samt sikre at forskningsresultaterne i videst muligt omfang bringes
i anvendelse. Større tværgående forskergrupper vil således kunne
etableres med universiteter og sektorforskningsinstitutioner såvel
som kvalificerede offentlige og private virksomheder som parter.
De større tværgående forskergrupper etableres som formaliserede
tværinstitutionelle netværk med en entydig ledelse.
Fondsfunktionen i forbindelse med større tværgående forskergrupper
baseres på fri og åben konkurrence, jf. principperne i både Danmarks
Grundforskningsfond og de statslige forskningsråd. Den del af midlerne
til projekter, der har et højt indhold af grundforskning, forvaltes
af Danmarks Grundforskningsfond, når der er sammenfald med fondens
formålsbestemmelser. Andre midler vil af faglige årsager mest hensigtsmæssigt
ligge under Forskningsstyrelsen. Midlerne udmøntes i overensstemmmelse
med principperne i Danmarks Grundforskningsfond som store 5-årige
rammebevillinger.
Hvor der indgår forskningsmidler, som kommer fra andre ressortministerier,
vil der blive indgået konkrete aftaler om forvaltningen.
Der er enighed om, at der for det samlede finansieringssystem
skal sikres en effektiv og fleksibel koordination mellem de bevillingsbærende
myndigheder. Der er herunder enighed om, at modellen med
større tværgående forskergrupper på længere sigt skal anvendes mere
bredt til at fremme konkurrence, kvalitetssikring og koordination
også i relation til en række af de mere sektorspecifikke programmer
og støtteordninger, som i dag er fordelt på en bred vifte af fagministerier.
3.2. Udviklings- og ledelsespulje for universiteterne
Danmarks Forskningsråd anbefaler i sin kortlægning af de offentlige
forskningsmidler, at der sker en prioritering af basismidler til
universiteterne – forudsat at institutionerne påtager sig et øget
ansvar for egen udvikling.
Med de nye udviklingskontrakter er det netop intentionen at stimulere
fornyelse og kvalitetsudvikling på universiteterne. I udviklings-kontrakterne
har hver enkelt institution opstillet resultatmål for egen virksomhed
inden for områder som forskning, uddannelse, formidling, personale,
omverdensrelationer, IT-anvendelse mv. I denne sammenhæng bør der
fremover også satses på relationerne til EU’s forskningsprogrammer,
herunder sikre dansk deltagelse i Centres of Excellence.
Rapportering om målopfyldelse vil fremover finde sted i de årlige
virksomhedsregnskaber. Imidlertid er der ikke i kontrakten mellem
universiteterne og Forskningsministeriet/Undervisningsministeriet
indarbejdet bevillingsmæssige aftaler.
Der er enighed om, at der skal opstilles konkrete resultatmål
for den interne udvikling på universiteterne, og at der i tilknytning
hertil etableres en ny incitamentstruktur, så effektiv målopfyldelse
præmieres økonomisk via en udviklings- og ledelsespulje. Det forudsættes,
at disse midler disponeres direkte af rektor frem for at indgå i
institutionernes generelle budget, så de umiddelbart vil kunne anvendes
til den fornødne fornyelse.
Der er endvidere enighed om, at midlerne i puljen opdeles
i to dele: En investeringsdel, som tildeles rektoraterne til implementering
af de indgåede udviklingskontrakter, og en resultatdel, som tildeles
rektoraterne på baggrund af de resultater, som dokumenteres i de
årlige virksomhedsregnskaber. I overensstemmelse med princippet
i udviklingskontrakterne skal universiteterne selv medvirke til
at opstille de succeskriterier, som lægges til grund ved tildeling
af midlerne fra udviklings- og ledelsespuljen.
4. Kontinuitet
Der er enighed om, at universiteterne skal sikres stabile
økonomiske rammer, og at der skal skabes mulighed for, at kvalitetsforskning
finansieret med tidsbegrænsede bevillinger kan indlejres permanent
på institutionerne.
4.1. Indlejringspulje for program-finansieret forskning
Ved udløbet af programfinansierede forskningssatsninger er det
væsentligt, at der skabes mulighed for en permanent forankring af
højt kvalificerede og prioriterede forskningsaktiviteter på de involverede
værtsinstitutioner.
En sådan forankring kan i princippet opnås på to måder: Enten
ved på forhånd i bevillingsforudsætningerne at stille krav til værtsinstitutionen
om medfinansiering og indlejring, eller ved efterfølgende
fra politisk hold at afsætte midler til indlejring.
Princippet om medfinansiering fra værtsinstitutionen har i de senere
år været anvendt i en række programsatsninger, herunder de såkaldte
ingeniørvidenskabelige centre under Statens Teknisk-Videnskabelige
Forskningsråd. Modellen sikrer en høj grad af ansvarlighed, men
indebærer samtidig en båndlægning af basismidler, der begrænser
værtsinstitutionens handlemuligheder.
Princippet med særlige indlejringsmidler på finansloven har været
anvendt i forbindelse med afslutningen af BIOTEK-programmerne.
Indlejringsmidlerne er fordelt til bæredygtige aktiviteter på baggrund
af en forskningsfaglig evaluering. Midlerne har haft karakter af
basismidler i den forstand, at de har været permanente, men er tildelt
med den klausul, at de alene anvendes til det pågældende fagområde.
Sammenholdt med medfinansieringsmodellen sikres der i udgangspunktet
større økonomisk frihed for værtsinstitutionen. Omvendt vil en udbredelse
af dette princip med tiden båndlægge en stadig større del af institutionernes
budgetter.
Der er enighed om, at der for at sikre indlejring af programfinansieret
kvalitetsforskning bør satses både på en særlig indlejringspulje
og på krav om medfinansiering fra værtsinstitutionerne.
Til videreførelse af allerede igangsatte programaktiviteter
afsættes der midler til indlejring af særligt prioriterede aktiviteter.
Midlerne fordeles på baggrund af en kvalitetsvurdering efter samme
princip som i BIOTEK-programmerne, dog således at de efter en nærmere
fastlagt periode ikke er båndlagt til et bestemt fagområde.
I forbindelse med fremtidige satsninger - herunder de nye,
større tværgående forskergrupper - vil der herudover fra begyndelsen
skulle tages stilling til, hvorvidt der skal stilles krav om medfinansiering
fra de deltagende parter i takt med, at de eksterne bevillinger
nedtrappes.
4.2. Stabile rammer for den eksterne finansieringsstreng under
Forskningsministeriet
Der er enighed om, at der skal være en hensigtsmæssig
balance mellem de to finansieringsstrenge under Forskningsministeriet
– henholdsvis institutionernes basismidler og den eksterne forskningsfinansierings-streng.
Der er ligeledes enighed om, at den eksterne finansieringsstreng
under Forskningsministeriet skal sikres stabile rammer og enkle
beslutningsprocedurer.
En tilstrækkelig stærk ekstern finansieringsstreng er nødvendig
for at kunne sikre opdyrkningen af fremtidige forskningsmæssige
spydspidsområder. Denne "dynamofunktion" varetages primært via de
statslige forskningsråds frie fondsfunktion. I denne fondsfunktion
uddeles midler efter åben konkurrence til de forskningsprojekter,
der har fået den bedste forskningsfaglige vurdering. Disse midler
uddeles således alene efter kvalitet og ikke med udgangspunkt i
samfundsmæssigt prioriterede områder.
Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig balance mellem den interne
og den eksterne finansieringsstreng er der således enighed om,
at der ud over de i aftalen nævnte initiativer vedr. forskeruddannelse,
rekrutteringstillinger og større tværgående forskergrupper er behov
for at fastholde forskningsrådenes frie fondsfunktion som strukturelt
instrument i forskningspolitikken.
5. Opfølgning
Der er ikke ved denne aftale taget stilling til finansielle spørgsmål.
Aftalen for forskningsområdet følges op af en årlig drøftelse i
Folketinget. Forskningsministeren udarbejder til dette formål en
redegørelse, der indeholder en status for forløbet af aftaler, initiativer
og evt. nye satsninger.
6. Kommissionsarbejde om forskningssystemets fremtid
I loven om forskningsrådgivning fra 1997 er det fastsat, at forskningsministeren
skal fremsætte forslag til revision af loven i folketingsåret 2001-02.
Tilsvarende skal lov om Danmarks Grundforskningsfond revideres i
2002-03.
En revision af bestemmelserne for det forskningsrådgivende system
med tilhørende fondsfunktion kan dårligt ses isoleret fra udviklingen
i det samlede forskningssystem.
Der er enighed om at iværksætte et samlet kommissionsarbejde,
som under ét kan vurdere behovet for fornyelse og sammenhæng mellem
de fire hovedlove på forskningsområdet – universitetsloven, sektorforskningsloven,
loven om forskningsrådgivning og loven om Grundforskningsfonden.
|
