Hans Klenow

Hans Flodgaard, Principal Scientist, Novo Nordisk A/S, hjf@novo.dk

Hans Klenow er født i 1923, blev magister i biokemi ved Københavns Universitet i 1949 og erhvervede sammesteds den filosofiske doktorgrad i 1957 på afhandlingen:"Ribosefosfaternes enzymatiske omsætning". Fra sin embedseksamen og indtil 1956 var Klenow videnskabelig assistent ved Universitets Cytofysiologiske Institut, hvor han arbejdede under ledelse af dr. Herman Kalckar. Fra 1956 til 1964 var han afdelingsforstander ved Fibiger Laboratoriet. I 1964 blev han udnævnt til professor i biokemi ved Københavns Universitet, en stilling han beklædte indtil han lod sig pensionere i 1990 i en alder af 67 år. Klenow nyder sit otium i villaen i Holte sammen med sin hustru Magrethe.

Hans Klenow nærede stor beundring for Herman Kalckar som også skulle blive hans første mentor og som også blev hans nære ven gennem et helt langt liv selv om Kalckar rejste til USA, Kalckar døde for nogle år siden, men det lykkedes Klenow inden at får Kalckar til at indtale kapitler af biokemiens historie som interesserede Klenow meget.

Kalckar var et omvandrende leksikon som kendte alle de store skikkelser i Biokemien og som på underfundig vis altid formåede at være tilstede på rette tid og rette sted når ting skete, og det stort set fra biokemiens spæde start med Otto Warburg op gennem den eksplosive udvikling vi har været vidne til i forrige århundrede.

Således kendte Kalckar alle "røverhistorierne" både de sympatiske og de usympatiske og som han øste livligt af når han var på besøg i København hvor han altid besøgte Klenow. Gennem mit mangeårige samarbejde med Klenow har jeg ofte været sammen med disse to også til privat middagsselskab i Klenows hjem.

Hans Klenow i laboratoriet i 1985 under eksperimenter med vækstfaktorer og puriners virkning på DNA syntesen (Foto: Novo Nordisk A/S).

Klenows første videnskabelige produktion var centreret om nucleotidernes kemiske forhold og deres omdannelse i organismen. I vævsekkstrakter påviste han et enzym, der katalyserede omdannelsen af ribose-1-fosfat til ribose-5-fosfat. Undersøgelserne, der også førte til påvisning af en riboseester, ribose-1,5-difosfat, er sammenfatted i den velskrevne disputats fra 1957:"Ribosefosfaternes enzymatiske omsætning". En del af studierne over pentosefosfaternes omdannelser blev udført i 1952-1953 under et studieophold i USA hos A.Kornberg og B.L.Horecker, National Institute of Health, Bethesda, USA.

På Fibiger Laboratoriet koncentrerede Klenow sin forskning omkring de processer, der kan hæmme cellernes syntese af nucleinsyre. Mange af de stoffer man på daværende tidspunkt forsøgte at hæmme cellevækst med, stammede fra ekstrakter fra planter og navnlig svampe. Klenow foretog nogle undersøglser på cordycipin, der udskilles fra svampen cordyceps militaris. Da strukturen af dette stof blev opklaret til at være 3‘-deoxyadenosin indså Klenow at her måtte være en mulighed for at gribe ind DNA syntesen. Sammen med Sune Frederiksen som på dette tidspunkt var Ph.D. studerende hos Klenow viste de det helt nye at 3‘-deoxyadenosin blevfosforyleret til 3‘-deoxyadenosintri-phosphat og at dette efter indbygning i såvel RNA som DNA virkede som kædestopper, fordi 3‘stillingen mangler iltatomet, og en videre syntese dermed er forhindret.

Imidlertid skulle Klenows navn for alvor blive kendt i hele den molekylærbiologiske verden i forbindelse med hans arbejde med DNA polymerase I fra E.coli. Klenow havde tidligere arbejdet med dette enzym i prof.A. Kornbergs laboratorium i USA og Kornberg var da også den der først isolerede og karakteriserede polymerasen, et arbejde som senere indbragte ham nobelprisen.

Klenow skulle en dag bruge noget polymerase og satte sin laborant Ida Henningsen til at oprense polymerasen fra E. coli efter den protokol han have anvendt hos Kornberg. I Kornbergs laboratorium hvor der herskede uhyre disciplin isolerede man polymerasen på en dag selvom det kunne blive sent. Ida Henningsen strakte isolationen over to dage således at præparationen havde stået i køleskab natten over. Ved den efterfølgende gelfiltration på 2 dagen så Klenow to toppe som dog ikke var helt adskilte. Dette gav anledning til mange frustationer hos Klenow og han daværende medarbejdere Kay Overgaard og Shamkant Anant Patkar.

Klenow indså at polymerasen kunne have et protease-labilt site og gav sig derfort i kast med at behandle polymerasen med subtillisin. Dette førte til at Klenow og medarbejdere adskilte polymerasen i to fragmenter. Det største af fragmenterne indeholdt polymeraseaktiviteten og den "korrekturlæsende" 3‘- 5‘exonuclease. Det store fragment var således befriet for 5‘- 3‘ nucleasen der var indeholdt i det lille fragment og som hidtil havde forhindret at man kunne bruge polymerasen til DNA syntese. Det store fragment er klonet og har været anvendt verden over som værktøj for molekylærbiologer under navnet "The Klenow Fragment" . The Klenow Fragment og kædestop princippet er da også afgørende elementer i Sanger‘s metode til DNA sekventering som indbragte Sanger nobelprisen for 2 gang.

Hans Klenow sammen med artiklens forfatter Hans Flodgaard ved højtrykskromatografen i færd med at oprense en varmelabil faktor, som inducerer indbygning af puriner i ATP (Foto: Novo Nordisk A/S).

Jeg har personligt, når jeg var til kongresser sammen med Klenow, diskret blevet spurgt om den Klenow jeg fulgtes med nu var den rigtige Klenow, altså ham med fragmentet, hvortil jeg altid svarede "can‘t you se he is a fragment" (Klenow er lille af statur), det andet spørgsmål jeg også fik, specielt fra amerikanere var, "har han patenteret sin opfindelse" Klenow kunne have været millionær dersom han havde gjort det, men det var der jo ikke tradition for i Danmark på den tid.

Klenow var (er) stille af natur, men han kunne blive ivrig når han deltog i faglige diskussioner og han kunne komme flere dage efter når han havde "ruget" over et fagligt problem og så på karakteristisk vis sige "det kunne være interessant at undersøge", og så fremkom Klenow med en lang række forslag til forsøg.

Klenow var myre-flittig og trivedes i laboratoriet hvor han også i flere år efter sin fratræden fortsatte eksperimenter sammen med Kay Overgaard i det laboratorium han naturligt fik dispositionsret til og som også afspejler hvor afholdt Klenow var (er) af sine kolleger..

Klenow er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes selskab. Han tildeltes generalkonsul Ernst Carlsens Ærespris i 1974 og tildeltes Novo prisen i 1985.