|
Resumé: Der bør opbygges et system der sikrer
kontinuerlig innovation i den bio-teknologiske, biomedicinske forskningen
i Danmark. Flere elementer er væsentlige: 1) En postdoc
watch organisation, der skal følge de posdocs vi sender
til udlandet til efteruddannelse hos top-internationale forskere,
for at sikre deres hjembringelse under optimale forhold. 2) Inkubator
laboratorier i innovationscentre i København, Århus
og Odense, hvor de bedste hjemvendende postdoc kan opbygge selvstændige
forskningsgrupper og etablere deres nyerhvervede teknologier og
viden under optimale forhold - laboratorielle såvel som økonomiske
- og oplære helt unge forskere i disse færdigheder.
Der skal være en rådgivende senior centerleder ved hånden
med top-kvalitets erfaring fra både det akademiske og den
industrielle / bioteknologiske forsknings-verden. For at sikre kontinuitet
kan opholdet i disse inkubator laboratorier maximalt vare fx. 3+1
år med kvalificeret on-site evaluering før og under
opholdet. 3) En efterfølgende optimal indslusning i det
danske forsknings verden skal ske ved at man sørger for
bla. et rimeligt antal forskningsprofessorater med store grundbevillinger.
Det vil desuden være nødvendigt med en væsentlig
omlægning af universitet-systemet, mod generel fleksibilitet
og omfordeling af plads og medhjælp, fx. efter faktiske behov
dvs. svarende til de midler man skaffer ind udefra. Det centrale
element i ordning der vil sikre kontinuerlig innovation er det individuelle
inkubatorlaboratorium med rigelig økonomisk støtte
til genetableringen hjemme i Danmark.
Problemet
1) De bedste forskningstalenter kommer ikke mere tilbage
til Danmark - Dansk forskning indenfor såvel universitets
verdenen som den industrielle verden mister i øjeblikket
en række af vore bedste forsknings talenter, ved at de ikke
længere vender tilbage til Danmark efter deres postdoc periode
i USA. De vælger i stedet at blive på et universitet
i USA eller et andet sted i Europa på vejen hjem, eller de
vælger efter kort tids ophold herhjemme at rejse ud igen (et
fænomen vi ikke så før i tiden). Vi har altid
mistet nogle få procent af dem vi sendte ud - groft sagt:
de allerbedste. Nu mister vi også den næste gruppe -
dvs. de næstbedste, der ellers ville være blevet til
de bedste herhjemme. Direkte adspurgt siger langt de fleste - endda
også af de bedste - at de helst ville være kommet hjem:
hvis forholdene havde været rigtige. Man tilbyder dem simpelthen
bedre forskningsforhold i udlandet; forhold, der udkonkurrerer de
familiære og u-videnskabelige bevæggrunde de ellers
har for at vende hjem til Danmark.
2) Konkurrence i EU om talenter - Det er ikke nok at regne
med at talenterne automatisk kommer til Danmark. Der er ved at være
reel konkurrence om talenterne indenfor regionerne i EU. Der er
nu danske talenter der fx. tager til England og Italien (det sidste
sås aldrig førhen) efter at være vendt tilbage
fra deres postdoc periode i USA. Der skal mere end pæne og
velmenende ord om Medicon Valley til at holde på den frie
videnskabelige arbejdskraft her i regionen.
3) Generel mangel på forsknings innovation - Dansk
forskning trænger meget til innovation. Det er bla. velkendt
at aldersfordelingen blandt de ansatte ved fx. universiteterne er
uhensigtsmæssig skæv - og innovation kommer nu engang
oftest fra yngre mennesker. Der bør bla. derfor gøres
så meget som muligt for at sikre at vi holder på de
bedste unge talenter.
Initialt investerer vi i disse unge talenter ved at uddanne dem
i basale kundskaber (bachelor, cand. scient, cand.med. etc.) og
ved at videreuddanne de, der sigter mod en karriere indenfor forskning
til PhD’er. De bedste får herefter deres sidste - og vigtigste
- del af uddannelsen ved at rejse især til USA og arbejde
som post-docs (postdoctoral fellows) i en periode på 2-3 år
i et super-laboratorium, hvor de går i mester klasse hos en
front-line amerikansk forsker. Problemet er, at man i Danmark overhovedet
ikke systematisk følger med i hvor disse post-docs er henne,
hvad de uddanner sig til og især, hvordan vi bedst sørger
for at de kommer hjem igen - gerne medbringende ligesindede talenter
fra andre lande.
Løsningen
Innovationscentrene skal sørge for at unge danske (og
i et vist omfang også udenlandske) forskningstalenter får
optimale muligheder for at etablere sig i det danske forskningsmiljø.
Der tænkes opbygget fx. et center i Århus, et i København
og et mindre i Odense (der er i denne sammenhæng kun tænkt
på biomedicinske/naturvidenskabelige centre). Centrene skal
fungere som en mellemstation, hvor de bedste af vore forskningstalenter
bliver lokket til at vende hjem og i et inspirerende forskningsmiljø
og under optimale økonomiske forhold kan opbygge deres egen
forskningsgruppe og starte på at forfølge de videnskabelige
mål de stræber efter - virkeliggøre de visioner
de har, De skal - efter et passende årmål - indsluses
i den danske offentlig eller private forskningsverden, således
at der fremover kontinuerlig vil være muligheder for at hente
nye talenter hjem. Denne indslusning skal selvsagt ske efter evaluering
- og vel at mærke i en situation, hvor de har haft mulighed
for at vise at de kan stå på egne videnskabelige ben
- her i Danmark.
Hvorfor kan man ikke blot anbringe disse unge forskere som stipendiater/forskningsprofessorer
direkte ude i institutterne på universiteterne ? Principielt
ville dette også være en mulig løsning, som mange
umiddelbart ville finde attraktiv. Men erfaringen siger at de -
på dette vulnerable tidspunkt i deres karriere - vil blive
udsat for en yderst hård omgang Dansk Jantelov. Det vil fx.
løbende være meget svært at skaffe plads til
den enkelte person på det optimale tidspunkt (hvorfor skal
han/hun, der jo var student her for få år siden pludselig
have masser af plads og penge, bare fordi han har gået i skørterne
på en nobelpristager i USA i nogle år ? osv.). Der vil
blive etableret alle mulige kompromis-lappeløsninger rundt
omkring på institutterne af institutledere uden gennemslagskraft
og mands(kvinde)mod. Man bør efter undertegnedes mening prøve
at komme uden om dette med nytænkning, ved at sørge
for at have optimale laboratorier klar specielt til dette formål
- for siden, når talenterne har vist deres bæredygtighed
på egne ben herhjemme at indsluse dem i systemet.
Det enkelte centers opbygning
Centret tænkes at bestå af en række (fx. 6-8)
mindre laboratorier - til de enkelte hjemvendende talenter - der
geografisk lægges tæt sammen og omkring et samlende,
større laboratorium der køres af centerlederen (se
efterfølgende artikel).
|
