|
Som Ph.D. i molekylærbiologi er det min
triste erfaring, at det er ekstremt svært at finde post
doc stillinger. Den erfaring har jeg gjort mig siden jeg i 1991
blev færdig og troede jeg som forsker trådte ind på
et attraktivt job-marked. I mine 8 år som post doc har jeg
kun haft ansættelse i 5 år. Aktuelt er jeg igen job-søgende,
og markedet er ikke blevet bedre trods al snak om opsving i erhvervslivet.
Den erfaring at Ph.D.’ere ikke er efterspurgte
kan man ikke finde bekræftelse for i statistikken
om de Ph.D.-uddannede; Forskerakademiets statistik siger, at kun
omkring 3% er arbejdsløse 1½ år efter afslutningen
af deres Ph.D.-uddannelse, Danmarks statistik siger at ingen er
arbejdsløse (- de må have glemt at spørge undertegnede!).
Dette er vel at mærke indenfor det naturvidenskabelige fagområde
bredt defineret (- det omfatter: Matematik, Kemi, Fysik,
Datalogi, Geologi, Geografi, Farmaci/farmakologi/medicinalkemi,
og interessant for dette tidskrifts læserskare: Molekylærbiologi/biokemi
og biologi), men da molekylærbiologi/biokemi/biologi tegner
sig for en ganske stor andel af de senere årgange af uddannede
Ph.D.ere, opimod en trediedel såvidt jeg har kunnet finde
ud af, ja så er det under alle omstændigheder en arbejdløsheds-frekvens
langt under 10%.
Det er således også fortsat dansk uddannelses-politik
og forsknings-politik, at vi skal uddanne flere og flere Ph.D.’ere
for at kunne stå os i den internationale konkurrence fremover.
Et dogme som måske bør revideres, og i hvert fald bør
det underbygges bedre. Det kunne jo for eksempel være, at
Ph.D.’ere indenfor molekylærbiologi/biokemi/biologi har meget
vanskeligt ved at finde beskæftigelse, der er måské
allerede et stort overskud af dem, som hutler sig igennem med korte
ansættelser på universiteterne (- såkaldte "løsarbejdere"),
eller som accepterer stillinger uden forsknings-/udviklings-indhold
for dog at have et job.
Forsknings-/udviklings-stillinger indenfor molekylærbiologi/biokemi/biologi
er der ikke mange af i det private erhvervs-liv her i Danmark, det
kan enhver forvisse sig om ved at studere Berlingske Tidende (søndag)
og Magisterbladet eller internettets mange job-databaser; der kan
gå ½ år mellem at bare en enkelt stilling ses averteret.
Det efterlader universiteter, hospitaler og sektor-forsknings-institutioner
som de reelle aftagere af de uddannede forskere.
Universiteterne og sikkert også sektor-forskningsinstitutionerne
er i ekstrem grad præget af neputisme, og mange stillings-opslag
er rene "gummi-opslag" for at opfylde regler, der siger,
at en stilling skal averteres. Dette gør det i ekstrem
grad svært at komme tilbage til de offentlige forsknings-institutioner,
efter man har været i den private sektor, som undertegnede
for eksempel har været nu i et par omgange. Til denne grænse-sætning
bidrager nu også begrebet "ny løn", der betyder
at man som højtkvalificeret akademiker der søger ind
i statslig ansættelse bliver tilbudt en løn uacceptabelt
langt under den man formentlig oppebar i den private sektor.
Min pointe med dette debat-indlæg, som jeg
stærkt håber man vil følge op på, den er
at statistikken af umiddelbart uransagelige årsager snyder
og ikke afspejler realiteterne som de opleves af os med fine Ph.D.-uddannelser
og måske tilmed en del post doc erfaring. Vi er for mange
og stillingerne for få, det er ikke omvendt.
Hvad jeg umiddelbart har til at underbygge min
påstand om en høj frekvens af arbejdsløshed
blandt specielt Ph.D.’ere indenfor molekylærbiologi/biokemi/biologi
er den erfaring, at til det fåtal af stillinger der har været
har jeg altid i forbindelse med ansættelses-forløbet
erfaret at jeg var op imod et forbavsende stort antal Ph.D.-uddannede
kandidater til samme stilling, oftest 20-30. Dette indikerer jo
ikke ligefrem fuld beskæftigelse for samme gruppe af forskere.
Andre yngre forskeres erfaringer med det molekylærbiologiske/biokemiske/biologiske
stillings-marked ville være frugtbart til en belysning af
de mere objektivt set reelle forhold som møder nyuddannede
Ph.D.’ere såvel som post docs på udkig efter deres næste
projekt. Tøv ikke med at skrive et indlæg til bladet
her, eller kontakt undertegnede med din historie!
Helt aktuelt har undertegnede planer om at starte foreningen af
Frustrerede Forskere i Danmark, og nye medlemmer er meget velkomne
til at kontakte mig på adressen: mmeldgaard@hotmail.com.
Det er ikke ment som en joke!
|
