|
Ja, så simpelt kan det siges: biokemistudiet ved KU skal
udvides fra 5 - til 5½ år.
På universiteterne skal der uddannes kandidater på
højeste niveau, men i studienævnet for biokemi må
vi konstatere, at dette ikke er muligt inden for de nuværende
rammer. I dag er studieforløbet middelmådigt og utilfredstillende.
Nogle vil nok mene at et ½ år ekstra i et 5 års forløb
ikke gør noget fra eller til, men ved at kigge nøjere
på studieplanen vil man indse, at et semester ekstra mellem
det nuværende 2. - og 3. år vil kunne give uddannelsen
et kæmpe niveau løft (se skema).
Uden her at gå i fagspecifikke detaljer, er det klart, at
dette ekstra semester vil gøre en væsentlig forskel.
Nye kurser
De kurser, som skal ligge på dette 5. semester vil være
kurser i: Statistik, Metode, Fysik og et kursus fra Positivlisten
(kemi eller biokemi). Statistik skal sætte biokemikeren istand
til at designe forsøg på en statistisk korrekt måde,
samt at behandle - og ikke mindst fortolke forsøgsdata. Metode
skal give biokemikeren et teoretisk, kendskab til de teknikker der
findes i dag, samt indøve forsøgsopsætning,
så man ud fra sine forsøgsdata kan konkludere noget.
Fysik skal støtte kemien samt give øvelse i at opstille
modeller og løse dem ved anvendelse af ligningssystemer.
Ekstra semester giver løft
Indførelsen af et ekstra kursus fra Positivlisten vil
øge den generelle basisviden, og hermed give den studerende
mulighed for at forstå og trække på mange flere
områder. I dag kræver biokemien at man er multidisciplinær,
- med et ekstra kursus vil man stå bedre rustet hvad dette
angår. Men nok så vigtigt, vil et ekstra semester øge
afstanden (i tid) mellem de basale kurser (biokemi så vel
som kemi) og de videregående Biokemi 3 kurser, hvilket gør,
at man med rimelighed kan indføre højere kursuskrav
over for de studerende. Dvs. det at man skal have bestået
visse basale kurser før man kan begynde på de videregående
kurser. At alle studerende på et videregående kursus
har forudsætningerne i orden gør, at man slipper af
med kedelige gentagelser af gammelt pensum. Undervisningsniveauet
kan derfor hæves i sidste ende, eller kurserne kan blive bredere.
Diskussion og øvelser vil også foregå på
et højere niveau, og dette løft i niveau på
Biokemi 3 kurserne, vil igen kunne føre til et løft
på overbygningen.
Et kursus i metode før Biokemi 3 kurserne vil også
kraftigt mindske det nuværende overlap mellem en del af Biokemi
3 kurserne, dette vil i sig selv løfte niveauet, men også
det at man kan bygge ovenpå metodekurset vil bidrage meget
væsentligt til at niveauet bliver løftet betragteligt.
Denne ekstra brede og øgede niveau på biokemi 3 kurserne
vil så igen føre til at hovedfag, kandidatkurser og
speciale alle vil få et niveauløft. På denne
måde vil man kunne producere de bedst kvalificerede kandidater
inden for bioteknologi området.
Molekylærbiologisk overbygning - dårlig idé
I BioZoom årgang 1, nr. 3 var der et indlæg "Molekylær
biologi som overbygnings uddannelse?" af Pernille Winding.
RB kan ikke se, at en fælles overbygning i molekylærbiologi,
på den måde det er forslået, vil føre til
noget godt. Hvis man vil forstå bioteknologien må man
have kemien med. Desuden vil en fælles overbygning betyde
at man altid skal undervise efter den laveste fællesnævner,
hvilket vil medføre kandidater på et for lavt niveau
i forhold til studier med at veldefineret forløb.
Ikke utopi
Den biokemiske uddannelsen blev i 1989 (Haarder) skåret
ned fra 5½ - til 5år. Der skulle standardiseres, gennemskueligheden
skulle øges og det skulle gøres lettere at shoppe
rundt mellem de forskellige uddannelser. Men dette skete med store
omkostninger på den biokemiske uddannelse. På biokemi
skal man kunne mestre kemi og biokemi udover, at man skal lære
et håndværk, så man kan udføre forsøg.
Dette tager tid og 5 år er ikke nok. Hertil kommer, at den
biokemiske uddannelse er en forskeruddannelse - 45% af de færdige
kandidater laver Ph.D svarende til. Udregnet på baggrund af
tal fra Forskerakademiet og KU svarer dette svarer til, at biokemi
ligger 50% over gennemsnittet for Naturvidenskab på KU. Man
må og skal op på det højeste niveau for at være
med. Man kan ikke falde tilbage på et gymnasiepensum, som
kun har ændret sig en smule gennem de sidste 10 år.
5½ år - er ikke utopi, fx der er andre uddannelser som er
længere end 5 år. Humanbiologi er en sådan uddannelse
- og nok den som kommer tættes på den biokemiske. Humanbiologi
er ligesom den biokemisk uddannelse, forskerrettet. Men også
på humaniora er der en del forskeruddannelser som det er muligt
for den studerende at udvide fra 5. - til 6 år, og endelig
er der jo medicin som er 6½ år.
Biokemien og bioteknologien
Der er så meget snak om at bioteknologien er et satsningsområde,
men hvis man mener det seriøst bør man kunne indse
at det først og fremmest kræver meget veluddannede
akademikere, herunder bl.a. biokemikere. For hvad hjælper
det at give nok så mange penge til forskere uden evner? For
at bioteknologien virkelig kan komme til at fungere som et satningsområde,
kræves der både midler samt biokemikere på det
højeste niveau. Det skal til slut nævnes, at et enigt
biokemisk studienævn finder det ønskeligt ", at
udvide studiet til 5½ år" (referat af studienævnsmøde
den 26. november 1997, punkt 10). Studienævnet vil 5½ år,
- nu er det blot og se hvad den politiske vilje er til.
|
