|
Asger Aamund er ikke bare bestyrelsesformand i NeuroSearch og Bavarian
Nordic. Han er bredt interesseret og engageret i hele den danske
bioteknologiske sektor, og han mener, at der er plads til mange
flere forskningsbaserede virksomheder. Ét af hans seneste initiativer,
den såkaldte iværksætterpakke, er ment som en slags fødselshjælper,
idet forskere uden kapital skal kunne gøres til medejere af egne
virksomheder. Det skal ske ved at de sponsorerende venturekapitalister
har mulighed for at tildele dem stifteraktier, som i modsætning
til i dag ikke skal beskattes før de sælges.
Iværksættere med amerikansk forbillede
"For min skyld kunne man godt sende en torpedo gennem alle
de forskellige statslige støtteordninger, fordi den korteste vej
er den bedste. Og den korteste vej, hvis en universitetsforsker
vil være selvstændig er at vi, som har pengene, kan give ham gratis
iværksætteraktier, så han kan få foden under eget bord", siger
Asger Aamund. Hans iværksætterpakke, der i skrivende stund er blevet
fremsat som forslag i folketinget af de konservative, henter sin
inspiration i USA. På den anden side af dammen springer nye biotech
virksomheder op som paddehatte i en fugtig skovbund omkring forskningsanstalter
som MIT, Princeton og Harvard, og ifølge Aamund, er en stor del
af forskernes incitament netop muligheden for at blive reelle medejere.
"Der er et gab på 20 år mellem Danmark og USA m.h.t. biotech.
Hvis vi skal lukke dette gab, og hvis vi ikke skal forspilde chancen
for at lave et stort biotech "Silicon Valley" her i Øresundsregionen,
er vi nødt til at skabe bedre forhold for iværksætterne", siger
han. Et bedre dansk iværksætterklima kunne ifølge Asger Aamund også
være med til forhindre det brain drain der ofte tales om. Stadig
flere af de bedste unge forskertalenter vælger at forlægge deres
karriere til udlandet, og mange tager til USA, hvor forskningsmiljøet
er mere stimulerende, og hvor man har større akademisk vingefang.
Men ifølge Aamund er der også andre grunde. "Man skal absolut
ikke være blind for, at når amerikanerne kan tiltrække så mange
europæere er det bl.a. fordi de derovre har nogle gunstige ordninger
for iværksættere, og hvor de kan få lov at tjene penge", siger
han.
Politisk bud efter forskervirksomheder
Herhjemme er Asger Aamund langt fra alene med sin begejstring for
den amerikanske iværksætterånd. Fra politisk hold har man længe
råbt på, at forskningen i højere grad skal udmønte sig i noget mere
håndgribeligt end publikationer. De bevilligende myndigheder vil
gerne have noget for pengene, og især er patentering af forskningsresultater
blevet meget omtalt og økonomisk støttet. Som noget relativt nyt
har man imidlertid fra ministeriel side sat fokus på de deciderede
iværksættere - forskere, der ikke bare opfinder nye teknologier,
men som også gør opfindelserne til grundlag for nye virksomheder.
Satsningen på dem ses bl.a. af de nye innovationsmiljøer. Med 310
millioner kr. at gøre godt med frem til årtusindskiftet, blev de
blev søsat i august 1998 med det formål at støtte forskere, som
bevæger sig så langt udenfor laboratoriet, at de giver sig i kast
med at skabe nye virksomheder.
Men er danske forskere overhovedet iværksættere? Ifølge Asger Aamund
er forskerne slet ikke så berøringsangste som de tidligere har været,
et holdningsskifte han tydeligt mærker, når han som foredragsholder
kommer ud på uddannelsesinstitutionerne. "Mange unge forskere
ønsker muligheden for at kunne blive iværksættere. Jeg fornemmer,
at de fleste gerne vil have en karriere, hvor de kan have et ben
i både universitetsverdenen og det private, og det er forkert, når
de som nu oplever, at universitetets tunge broncedøre uigenkaldeligt
smækker i, hvis de for en tid arbejder i fx biotechindustrien.",
mener Aamund.
Styrk grundforskningen
Det kan næppe overraske nogen, at en venturekapitalist mener, at
gode forskningsresultater helst skal udnyttes kommercielt. Men det
er måske nok så interessant, at Asger Aamund påpeger, at det er
tilsvarende vigtigt, at den anvendte bioteknologi ikke styrkes på
bekostning af den grundforskning, som er en nødvendig basis. "Det
bedste er at styrke begge dele, og det kan man gøre ved at bryde
skellene mere ned. Dér mener jeg, at et godt eksempel på, hvordan
det kan gøres, så alle parter får noget ud af det er Bavarian Nordics
samarbejde med Wiens veterinære medicinske fakultet. Den professor,
hvis gruppe vi er involveret med siger, at det stort set er umuligt
at se, hvem der hører til hos ham i grundforskningen og hvem, der
arbejder for Bavarian Nordic på de anvendte projekter", forklarer
Aamund.
Med modellen fra Bavarian Nordic i tankerne, ser Asger Aamund store
muligheder for at universitetsforskere i højere grad skaffer midler
til deres projekter ved at alliere sig med private investorer. Han
understreger imidlertid, at det langt hen ad vejen må være på forskernes
præmisser. Den enkelte forskers akademiske frihed til at forfølge
egne interesser og projekter er en nødvendighed, og publikationer
må ikke forhales. "Det gælder for mange af de store selskaber,
at de bruger deres egne metoder, når de har at gøre med akademisk
forskning, men det kan man altså ikke", siger Aamund. Han påpeger
endvidere, at man hos Bavarian Nordic lægger stor vægt på, at den
sponsorerende virksomhed tilpasser sig forskernes arbejdsmetoder,
ikke omvendt.
Flere offentlige midler til universiteterne
Asger Aamund oplever, at det er svært at "lokke" tyske
og østrigske forskere ud fra universiteterne, mens de danske derimod
er ret lette at flytte med. De har simpelthen for dårlige forhold.
"Jeg er bestemt fortaler for, at der skal flere statslige penge
til de bedste danske forskere. Og jeg synes det er en udmærket idé,
hvis universiteterne i højere grad får lov at administrere uddelingen
af disse midler, fremfor at det som i dag sker gennem forskellige
cigarkasser", vurderer Aamund. Han skynder sig dog at sætte
tre streger under, at der bør være et kvalificeret og slagkraftigt
styrende organ, som kan holde øje med, at det vitterlig er de bedste
og ikke bare "vennerne", som får tildelt midler.
Med ønsket om større bevillingsmæssig selvbestemmelse til universiteterne
befinder Asger Aamund sig på linje med en del forskere. Blandt andet
har Jens Chr. Schou for nylig har været ude med riven og talt imod
den kraftige styring af forskningen, som udøves gennem tildeling
af projektbevillinger fremfor frie midler. Aamund ser samtidig øgede
bevillinger som en mulighed for at imødegå de unge talenters flugt
til udlandet. "De unge ville jo blive hvor de var, hvis de
havde penge og muligheder for at bedrive forskning på det kvalitetsniveau,
som svarer til deres ønsker og forventninger", siger Asger
Aamund.
|
